Dansk sommerretræte - en del af International Regular Retreat
Ugeretræter med længere meditationer og vejledningssamtaler i grupper intensiverer effekten af Acem-meditation. Retræten giver en mulighed for at finde et indre fristed, en pause fra hverdagen, hvor du kan samle kræfter og få ladet batterierne op. En retræte giver også mulighed for eftertanke og refleksion over livet.
På en ugesretræte får du trænet lange meditationer, og meditationsvejledning, seminarer og diskussioner af meditationspsykologiske temaer samt undervisning i yoga understøtter processen. Du møder andre mediterende i afslappende og naturskønne omgivelser. Ugekurset tydeliggør sammenhængen mellem meditation og selvudvikling.
FORNYENDE FERIE
Merete, som leder retræten sammen med andre af Acems ledere, fortæller: Acems retrætested på Lundsholm i det skønne Värmland i Sverige er blevet kaldt ”Verdens bedste meditationssted”. Lundsholms meditative kvaliteter er uomtvistelige, og vi glæder os meget til at byde velkommen til både nye og tilbagevendende deltagere! Der venter en uforglemmelig ferie! Vi går dybere ind i meditationsprocessen i uformelle, hyggelige og naturskønne rammer.
At tage på meditationsferie er at være god ved sig selv og en ny og anderledes måde at få ”ladet batterierne op” på. Du får slappet godt af og hvilet ud, så du er klar til at møde hverdagens udfordringer med større overskud. Programmet er fuldt af rekreative elementer: meditation, yoga, dejlig natur og hyggeligt samvær med andre mediterende. Der serveres lækker vegetarmad. Deltagerne indkvarteres på enkeltværelser, som også bruges til meditation. Værelserne har eget toilet og bad og standarden er god!
LANGE MEDITATIONER
Et af retrætens formål er at give deltagerne erfaring med langmeditation, dvs. træning i at gennemføre meditationer på tre timer og derover. I langmeditationer slipper dybere niveauer præget af stress og muskelspændinger deres greb, og afspændingen baner vej for et roligere og mere åbent sind. Justering af meditationsudførelsen åbner for bedre meditationer i hverdagen og for en gradvis indsigt i psykologiske mønstre og følelser, som ellers har været skjult for bevidstheden.
VEJLEDNINGSGRUPPER
Daglig vejledning i små grupper giver kursisterne mulighed for at drøfte udførelse og forstå nye sider af deres egne meditationserfaringer. Det forstærker meditationsudbyttet og giver øget indsigt i centrale personlige temaer. Grupperne ledes af undervisere med mange års erfaring.
YOGA
Undervisning i yoga indgår i programmet for at stimulere meditationsprocesserne. Øvelserne kræver ingen særlige forudsætninger. Alle kan deltage.
AFTENFORELÆSNINGER OG SEMINARER
Acems grundlægger, professor Are Holen holder aftenforelæsninger og seminarer, som belyser forskellige aspekter af meditationsudførelse, meditationspsykologi samt Acems organisation og arbejdsmåder. Forelæsningerne er på engelsk.
SOCIALT SAMVÆR
Aktiviteterne på retreaten giver mulighed for rigt og varieret socialt samvær. Områdets natur giver enestående muligheder for at gå ture, cykle og bade.
Vi vil prøve at arrangere samkørsel for dem, som gerne vil have kørelejlighed. Hvis I ikke allerede har meldt ind, må I gerne kontakte os på Acems mail acem@acem.dk, hvis I kører i bil til Lundsholm og har plads til ekstra deltagere (og dele udgifterne til kørsel). Det samme gælder de af jer, som gerne vil have kørelejlighed. Så vil vi prøve at matche jer efter bedste evne. Alternativt er der mulighed for at tage tog, se sj.se Der er også muligheder for transport med fly via Oslo og tog derfra. Se mere info herom på Acem Norges side med praktisk info for Lundsholm
Aftenseminarerne er på engelsk og holdes af Are Holen, som er Acems grundlægger. Du kan vælge mellem at deltage i vejledningsgruppe på dansk/norsk, engelsk eller tysk.
Kursustype: Ugekurser
Kurset arrangeres af Acem Danmark