Interview med Laura

"Når jeg mediterer, efter jeg kommer hjem, giver det mig energi til resten af aftenen. Mit hoved føles klarere og jeg har mere overskud til at få ordnet ting eller være social."

Laura, 26 år, arbejder som advokatfuldmægtig på Advokatkontor.

Hvornår startede du med at meditere? Og hvad fik dig til at starte?

En del af min motivation for at lære at meditere er knyttet til at begge mine forældre har mediteret hele min barndom og underviser i Acem meditation. Jeg startede selv med at meditere i 2012, hvor jeg gik i 2.g og oplevede at det var hårdt at klare det hele i skolen, og jeg var meget træt. Jeg lærte at meditere for at kunne bruge meditationen om eftermiddagen til at få energi til at lave lektier og være sammen med mine venner og min familie.

Hvad oplever du det giver dig at meditere?

At meditere giver mig noget af det, jeg håbede på dengang. Når jeg meditere, efter jeg kommer hjem giver det mig energi til resten af aftenen. Den første del af min meditation er ofte hyperaktiv, og derefter sker ofte at jeg falder i søvn. Bagefter føles mit hoved mere klart, og jeg føler, at jeg har mere overskud til at være social og lave ting om aftenen.

Hvad oplever du det har givet dig/ forandret for dig at meditere?

Det er svært at vurdere, præcis hvad det har givet mig eller forandret for mig at meditere. Jeg er vokset meget i den periode, og det er svært at sige præcis hvad meditationen har gjort, og hvordan det ville have været, hvis jeg ikke havde mediteret. Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg har lært meget om mig selv, især i forbindelse med uge- og weekendretræter. Jeg har bl.a. lært, at jeg inden i har en stemme, som er meget striks overfor mig selv. Det komme ofte til udtryk i meditaionen. Det er blevet bedre, og det tror jeg har noget med meditationen at gøre. Det har været et mål for mig at blive mindre striks ved mig selv, og i gennem vejledning er jeg begyndt at observere det som en del af mine metatanker, og ikke som en forkromet sandhed, som jeg nødvendigvis skal lytte til. 

Hvilken betydning har meditation for dit liv der hvor du er i livet lige nu? 

Jeg er lige startet nyt job og har lange arbejdsdage. Her giver det mig mere energi at meditere i hverdagen. 

For mig handler det om at komme ned i gear. Når jeg kommer hjem fra arbejde er det sært at falde i søvn, fordi mine tanker springer rundt. Det at mediterer får det nogle gange til at spænde af. Der er en dobbelthed i meditationen - både træthed og hyperaktivitet - som begge får lov og mulighed til at spille sig ud i meditationen, som gør at jeg efterfølgende føler mig mere rolig.

Jeg var også afsted på ung retræten over sommeren, og det var en virkelig god beslutning. Jeg var absurd træt de første par dage, og jeg tror der var en masse opsparet træthed, som fik plads på retræten.

Hvordan tænker du at meditation spiller ind i samtiden? er det vigtigt i den verden vi levere i?

Jeg tror meditation er vigtigt for den verden, vi lever i. Jeg vil gerne snart have læst "The power of the wandering mind", for jeg synes det er interessant, at vi har fået opbygget et samfund og en måde at leve på, som ikke giver plads til at tankerne kan vandre frit. I vores samfund er der kun plads til det, lige inden man skal sove. Resten af dagen tager man sin mobil frem og fylder sig med indtryk. Jeg tror nærmest det er nødvendigt for vores hjerne at meditere, og at det er mere vigtigt i den verden, vi lever i i dag, end det var for 20 år siden. 

Jeg oplever også at det er blevet mere normalt og mere accepteret at meditere idag, end det var, da jeg var barn. Da jeg var yngre oplevede jeg, at folk omkring mig synes det var underligt at meditere. Idag kender jeg snart ikke nogen, som ikke har prøvet at lave meditation med en mind fullness app. Men derfra og til at meditere 2x 1/2 time om dagen - det er der fortsat mange, som synes lyder ekstremt. En del jeg møder, synes det lyder uproduktivt - men måske er det faktisk ekstremt ikke at gøre det?

Det kommer også an på, hvilken omgangskreds man er i. Indenfor advokatbranchen oplever jeg, at det er noget folk regner for en ting, man gør, hvis man er gået ned med stress.  At det kun er noget en syg person har brug for. Derfor er ikke noget jeg går og taler højt om. 

Det er helt sikkert et godt redskab for stresshåndtering og for folk som har været sygemeldt med stress, men jeg synes, det er ærgerligt, at en del mennesker alene har den association til det. Når det er sagt, tror jeg egentligt mest det er den ældre generation, som har den opfattelse. Det er min oplevelse er at der er en bredere forståelse af, hvad meditation er og kan hos yngre mennesker i min egen generation.

Lær Acem-meditation

Kochsvej 26, Frederiksberg
Mandag 08 januar 2024 19:00
Online kursus
Tirsdag 20 februar 2024 19:00
Kochsvej 26, Frederiksberg
Tirsdag 07 maj 2024 19:00

Resultater af Acem-meditation

Acem-meditation giver afspænding, hjælper mod stress, og giver mere energi i hverdagen.

Stilhedens Psykologi

Dette er klassikeren om Acem-meditation. Bogen giver en letlæst og interessant indføring i fænomenet Acem-meditation. Selve teknikken og typiske resultater gennemgås. Siden første udgave i 1979 er bogen solgt i 40.000 eksemplarer.

Mer å hente - håndbok for brukere av Acem-meditasjon

Hvordan får du mest muligt ud af Acem-meditation når du er i gang med at bruge metoden? Her får du svarene.