Undersøgelser af personer under meditation viser en række fysiologiske ændringer: muskelafspænding, roligere åndedræt, nedsat iltforbrug og lavere puls.
Undersøgelser af personer under meditation viser en række fysiologiske ændringer: muskelafspænding, roligere åndedræt, nedsat iltforbrug og lavere puls. Disse og andre fysiologiske korttidsvirkninger fremkommer mens man mediterer. Hvis man to gange dagligt en halv times tid har lejlighed til at opnå sådanne fysiologiske forandringer, hvilke langtidsvirkninger kan det da bidrage til?
Dette kapitel handler om visse aspekter af den helbredsmæssige betydning af Acem-meditation og forsøger at forklare disse ud fra medicinsk viden. Udgangspunktet er erfaringer blandt mediterende. Langtidsvirkninger kan variere fra person til person og det er forskelligt hvor længe der går inden de opnås. I slutningen af kapitlet opsummeres kort vedrørende forskning om Acem-meditation og lignende metoder.
Det er alment kendt at ens livssituation, humør og sindstilstand indvirker på kroppen. Som eksempler kan nævnes hvordan man kan rødme, svede eller holde vejret i pinlige situationer, få en klump i halsen eller blive stiv i musklerne. Gennem nerve- og hormonstyrede
mekanismer reagerer kroppen forskelligt på forskellige opgaver og udfordringer. Blodfordelingen til de indre organer ændres, muskler spændes og afslappes, og åndedrættet forandrer sig.
Mindre kendt er det at vores kropsreaktioner medvirker til at forstærke eller udelukke oplevelser, fx af utilfredsstillende eller angstprovokerende art. Udvikles der et vedvarende forsvar mod enkelte typer erfaringer eller indsigter, kan der dannes såkaldte karakterspændinger. Disse binder energi, reducerer overskuddet til livsopgaver, og begrænser vores smidighed og livsglæde. På længere sigt kan en låst livssituation opstå hvor en bundet og anspændt krop møder tilværelsens udfordringer med nedsat mulighed for at takle vanskelige forhold på tilfredsstillende måder.
Vores krop deltager i alle erfaringer i hverdagen, ikke blot de rent mekaniske funktioner, men også i bearbejdelsen af indtryk. Mange hændelser gennemleves uden videre. Andre erfaringer efterlader rester i krop og sind som det kan tage længere tid at bearbejde. For at lægge dem bag os, har vi brug for afvekslende aktiviteter: slappe af, tale med nogen, hvile, gøre noget sjovt osv.
Under Acem-meditation er sindet frit og åbent, samtidig med at det er roligt og afspændt. Musklerne slapper af, vejrtrækningen bliver uanstrengt osv. Fysiske og psykiske spændinger ser ud til at slippe noget af taget i organismen. Dette kan frigøre mental og fysisk energi. Den mediterende vil mærke øget velvære og gåpåmod. Dette er formodentlig baggrunden for at flertallet af begyndere melder tilbage om større overskud, øget koncentrationsevne, læselyst, bedre humør, større kropslig ubundethed o.lign.
Kroppens reaktioner på stress kan have betydning for helbredet. Konflikter, vanskeligheder og tidspres kombineret med manglende evne til afslapning kan holde kroppen i konstant beredskab; man er »stresset«. Det kan mærkes i form af ømme muskler, urolig mave, tendens til opkast, søvnløshed etc. Alle har et eller andet svagt område, hvor spændinger hurtigt sætter sig. Stress reducerer både evnen til at bearbejde nye erfaringer, og kroppens evne til at beskytte sig mod sygdom. For eksempel vil et højt niveau af stresshormoner svække immunforsvaret.
I mange tilfælde er øget aktivitet og stress hensigtsmæssigt: Det stimulerer organismen og kan øge vores præstationsevne. Men presser vi os selv ud over en vis grænse, vil både sind og krop vise uheldige stressreaktioner hvis belastningen står på i længere tid. Stress kan på den måde medvirke til udviklingen af en række sygdomme. Selv om det er vanskeligt at give en nøjagtig medicinsk definition af stress, er de fleste enige om at langvarig stress repræsenterer en uheldig afvigelse fra kroppens normale måde at fungere på.
For at undgå skadelige virkninger af vedvarende stress, er det særlig vigtigt at vi er i stand til at slippe aktuelle problemer og lade krop og sind komme sig. Dette kan vi opnå på flere måder. Meditation er velegnet på grund af sin dybe afspænding og frie mentale aktivitet. Mange mediterende har eksempelvis oplevet aftagende muskelspændinger, hovedpine, fordøjelsesbesvær og søvnløshed. Videnskabelige undersøgelser tyder på at sådanne resultater skyldes regelmæssig afspænding.
Enhver vil føle sig stresset hvis belastningen bliver tilstrækkelig stor. Imidlertid er tilbøjeligheden til at reagere med stress-symptomer forskellig fra menneske til menneske.
Man kan fx tale om at et fag eller en livssituation har et vist stressniveau, og at individet har en vis stresstolerance. Det er interessant at nogle mennesker har en stor evne til at påtage sig arbejdsopgaver uden at udvikle stress, mens andre har en lavere stresstolerance. En faktor der har væsentlig betydning er vores motivation - hvor godt vi synes om det vi gør. Det er utroligt hvad man kan yde når man af egen lyst går ind for noget. Ud over dette har forskellene i stresstolerance formentlig baggrund i den enkeltes temperament og personlighed, formet af nedarvede anlæg og det omgivende miljø gennem livet. Inden for visse grænser er det muligt at øge stresstolerancen ved at forbedre kroppens evne til afspænding og tilpasning, og ved at udvikle personligheden gennem en metode som fx Acem-meditation.
Muskelspændinger kan skyldes to forhold: (1) ensidig og statisk muskelbelastning, fx på grund af forkert arbejdsstilling. Dette er funktionsbetingede spændinger. Eller man kan have (2) psykologisk betingede muskelspændinger, som gerne er et kropsligt udtryk for
dagligt stress, høje krav og uløste konflikter. I dagligdagen bombarderes vi med indtryk som kan få os til at spænde musklerne, som regel forbigående. Hvis vi udsættes for belastninger som overgår vores ydeevne og stresstolerance, vil det let føre til at musklerne enkelte steder i kroppen bliver kronisk anspændte. Det at reagere med spændte muskler er hensigtsmæssigt når en fare kan overvindes gennem en kropslig handling, fx ved at springe til side når en bil dytter eller løbe fra en fare som truer. På den måde får man afløb for spændingen, som efterfølges af en naturlig afspænding. Men en person som irettesættes af sin overordnede, slider med eksamen eller i længere tid presses af et urimeligt højt arbejdstempo kan ikke så let løbe fra belastningen. Muskelspændinger kan da sætte sig fast i en anspændt holdning med stiv nakke eller låst åndedræt. Ofte er vi ikke klar over dette, men oplever nedsat velvære, rygsmerter, hovedpine, vejrtrækningsbesvær og øm muskulatur.
Hvis muskelspændinger får lov til at stå på i lang tid, kan der opstå smertefulde »knuder«, myoser, særligt i skuldre, ryg og nakke. Musklerne bør derfor af og til have lejlighed til at slappe af. Den hyppigste virkning af Acem-meditation er netop muskelafslapning, ofte ledsaget af en behagelig tyngde- eller varmefornemmelse. Samtidig øger meditation kropsbevidstheden: Man registrerer lettere spændinger og undgår uheldige belastninger ved at musklerne anvendes mere hensigtsmæssigt. På den måde kan muskel- og knoglegener samt myoser forebygges.
Øget kropsbevidsthed har desuden betydning for det daglige velvære. Som mennesker lever vi ikke kun gennem ord og tanker. Vores krop er resonansbund for følelser og oplevelser. Den er et instrument som er med til at give vores tanker form og dybere klangbund. I en naturligt afslappet og udhvilet krop vil oplevelse, indlevelse og medfølelse være mere nuanceret end i en stiv, anspændt og bundet krop.
Hovedpine kan have mange årsager. Den mest almindelige er spændte hoved- og halsmuskler i forbindelse med stress. Her kan meditation ofte give gode resultater. Samtidig med at hovedpinen forsvinder, kan man registrere at stive og ømme nakkemuskler normaliseres. Dette antyder at virkningen skyldes den daglige afslapning af musklerne som Acem-meditation giver. En mindre hyppig, men meget smertefuld type hovedpine, er migræne. Her ser meditation
ud til at være virkningsløs, selv om enkelte fortæller om bedring. De hævder at et lavere stressniveau gør at anfaldene udløses sjældnere.
Hvis humør, sindstilstand, konflikt- og stressniveau spiller en væsentlig rolle for udviklingen af kropslig sygdom, siger vi at den er psykosomatisk. Desuden væver psykosociale forhold sig ind i forløbet af kropslig sygdom selv om sygdommen ikke oprindeligt har et psykisk udgangspunkt. Mindre bundethed af tidligere oplevelser og udvikling af større tolerance for stress antages at virke forebyggende. Endvidere kan det have positiv indvirkning på tilstande af rent medicinsk art. Acem-meditation kan være gavnlig i denne sammenhæng, men der er brug for flere videnskabelige undersøgelser før man kan fastslå teknikkens betydning.
Næsten en tredjedel af os vil dø af hjerte-kar-sygdomme, og interessen for at forebygge disse lidelser er derfor stor. Af forhold som har betydning for udvikling af blodprop i hjertet eller hjernen, eller hjerneblødning, er kost med højt fedtindhold, rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, stress og mangel på motion. Over tid bidrager disse risikofaktorer til fedtaflejring og vækstforandringer i pulsårernes vægge, hvilket er centralt i udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Visse nyere undersøgelser tyder på at stress og psykisk belastning kan have større betydning end man tidligere har troet. Foreløbig ved man ikke nok om betydningen af afslapning, men enkelte studier peger på at regelmæssig meditation kan have en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme.
SØVN Lidt over halvdelen af folk med søvnvanskeligheder fortæller om bedring efter at de er begyndt at meditere Acem-meditation. Hvis søvnløsheden derimod indgår i en mere alvorlig psykiatrisk lidelse, er meditation mindre egnet, men selv i disse tilfælde er der registreret spredte forbedringer.
Folk der er begyndt at meditere regelmæssigt fortæller ofte at det nu er lettere at falde i søvn, samt at søvnen er blevet mere rolig. En del af forklaringen kan ligge i at man stresser mere af, og får en hurtigere afslapning af kropslige spændinger fra dagens mange oplevelser, ufærdige gøremål og konflikter. Som bekendt er den slags ofte grunden til, at man ikke kan falde i søvn. Det er desuden af betydning at Acem-meditation
opøver evnen til at skifte psykisk-kropsligt funktionsniveau: Man opøver en evne til at omstille sig hurtigere fra et højt aktivitetsniveau til hvile. Dette er af stor betydning for det at falde i søvn.
Der er intet belæg for at hævde, at meditationens effekt på søvn skyldes sløvende indflydelse, tværtimod. For de fleste er det nødvendigt at vente med at sove til et par timer efter meditationen. Man bliver mere vågen og ofte så tilpas oplagt af at meditere, at det ikke virker naturligt at falde i søvn før lidt senere. Der er holdepunkter for at meditation kan påvirke kroppens biorytmer, blandt andet reguleringen af vågenhed og søvn gennem melatonincyklussen i kroppen. Det at blive mere vågen efter en meditation er almindeligt for personer uden søvnproblemer. Individer med søvnproblemer vil derimod ofte blive behageligt afslappede og sover godt hvis meditation er noget af det sidste de gør inden sengetid. Acem-meditation gør en mere vågen - og er man vågen når man skal være det, har man også lettere ved at falde i søvn når man skal dét.
På baggrund af enkelte tilfælde i 1970’erne og -80’erne undersøgte Socialstyrelsen i Sverige om personer som udøvede meditation oftere kom i behandling for alvorlige sindslidelser end andre. Resultatet viste at andelen at mediterende der blev henvist til psykiatriske institutioner var forholdsmæssigt meget lavere end forventet. Man konkluderede derfor at meditation virker befordrende for ens psykiske helbred, snarere end at den fører til psykiske lidelser. Senere undersøgelser har bekræftet denne antagelse.
Alligevel sker det indimellem at personer som mediterer gennemgår perioder med ubehag og vanskeligheder med livet. Dette kan skyldes to forhold: (1) enten oplever man hvad man kan kalde meditationens paradoksale virkninger, som er beskrevet nedenfor, eller (2) personens forværrede tilstand har ingen sammenhæng med meditation, men har helt andre årsager. Fordi meditation som fænomen endnu ikke er så kendt, kan den let mistænkes for at være årsag til hændelser den ikke har noget med at gøre.
Man har også set tilfælde hvor en faglig vurdering siger at nervøse lidelser stammer fra forholdet mellem familiemedlemmer. I disse konflikter vil parterne nogle gange nødigt se den egentlige årsag. Da
kan meditation gøres til syndebuk, mens de faktiske »syndere« går fri. »Der er ingen grund til at jeg skal forandre mig. Grunden til at min kone er angst og sover dårligt er helt klart meditation - ikke mig. Meditation er farlige sager som ødelægger folks familieliv!« Det er kedeligt når fagfolk i ren uvidenhed kommer for skade at støtte sådanne holdninger som dækker over faktiske konflikter.
Den som udøver meditation, kan opleve forbigående perioder med ubehag, stivhedsfølelse i muskler, lettere hovedpine og øget træthed. Disse og tilsvarende forbigående virkninger kaldes meditationens paradoksale effekter. De indtræder hyppigst i begyndertiden, men kan også komme senere, når den mediterende er inde i faser hvor livsproblemer rykker nærmere.
De paradoksale effekter hænger sammen med virkningerne af afspænding. Personen er i fremgang, bliver mere kropsbevidst og mærker mere af den træthed, anspændthed og uro som før lå under overfladen. Paradoksale faser står centralt i bearbejdelsen når en dybere meditationsudvikling begynder. Disse faser er værdifulde, og frembringer ofte nye måder at fungere på kropsligt og mentalt. Dermed forebygges lidelser som måske ville være kommet hvis spændingerne havde fået lov til at blive under overfladen. Acem-meditation fungerer således, at man ikke kan spænde af i længere tid end man har kapacitet til. Den frie mentale holdning går tabt, og yderligere afspænding afbrydes. Man risikerer derfor ikke at blive overvældet af løsnede indtryk og rester, sådan som ved brug af visse medikamenter eller terapi.
Hvis en mediterende synes at paradoksalvirkningerne bliver for kraftige, kan vedkommende i samråd med en vejleder sætte meditationstiden ned i nogle uger. Det anbefales normalt ikke at slutte helt på grund af paradoksale virkninger, for senere at begynde igen. Paradoksale faser bør fortrinsvis gennemarbejdes i meditation. Det er derfor nyttigt at søge vejledning når noget sådant opstår. Modstandsfaser er også et kendt fænomen når man arbejder med sig selv. Ved modstand i meditation er det vigtigt at man ikke giver op, men fortsætter.
Selv om meditationsforskning endnu er et forholdsvis ungt fagområde, har den givet vigtige oplysninger om processer, som ændrer sig i
krop og nervesystem under og efter meditation. Nogle centrale videnskabelige undersøgelser er nærmere beskrevet i bogen Fighting stress. Resultaterne stemmer godt overens med det vi ellers ved om stress og afspænding, og bekræfter et langt stykke hen ad vejen de positive, personlige erfaringer mediterende kan fortælle om.
Regelmæssig meditation formindsker kropslige og mentale stresslidelser. Måling af hjernens aktivitet under meditation tyder på at man under meditationen er i en vågen hviletilstand. De elektriske bølgemønstre peger på dyb hvile. Aktiviteten er nedsat i de områder af hjernen der står for sanseindtryk og koncentreret tankevirksomhed. Sædet for opmærksomhed, regulering af følelser og kropsfunktioner som har med stress at gøre, er derimod aktiveret. Registrering af hudmodstand og analyse af pulsvariation tyder på formindsket aktivitet i den del af nervesystemet som øger blodtrykket og spænding af musklerne.
Målinger udenfor meditation tyder også på et sænket stressniveau. Indholdet af stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol er lavere hos personer som regelmæssigt udøver meditation. Mængden af signalstoffer som kan bidrage til sindsro, søvn og godt humør er øget. Efter et halvt år med afspændings- og åndedrætsøvelser på jobbet, udviste ansatte med muskellidelser lavere aktivitet i skulder- og nakkemuskulatur, både i hvile og under arbejde. Skåret over én kam var de mere afslappede. Personer med kroniske smerter i hoved, nakke, skuldre og ryg havde betydeligt færre lidelser efter otte ugers kursus i meditation, yoga og andre afspændingsformer. Deltagerne havde desuden mindre behov for smertestillende medicin. Resultaterne holdt sig ved opfølgning efter et år.
Flere undersøgelser tyder på at meditation formindsker hverdagens psykiske stresslidelser, såsom nervøsitet, træthed, manglende overskud, indre uro, sårbarhed og helbredsbekymringer. Resultaterne er bedre for Acem-meditation og tilsvarende ledighedsteknikker, end for metoder der bygger på koncentration. Det samme gælder den gunstige indvirkning på forhøjet blodtryk. Dette kan forklare hvorfor meditationsformer der bygger på ledighed ser ud til at bremse udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.
Vi har i dette kapitel set på nogle sider af meditationens helbredsmæssige virkninger på kort og langt sigt. Acem-meditation udvikler evnen til
at ændre psykisk og kropsligt funktionsniveau, og sætter en i stand til mere ubesværet at gå fra stærk koncentration og intens kropslig aktivitet til fysisk og mental ledighed. Efter meditation er det lettere at vende tilbage til en konstruktiv indsats. Man udvikler sig i to retninger: mod større evne til koncentration og ydelse på den ene side, og mod åbenhed og hvile på den anden.
Under Acem-meditation er sindet på samme tid roligt og vågent. Parallelt hermed indtræder kropslig afspænding og kronisk stress slipper sit tag. Krop og sind bliver mere fleksible. Over tid kan det føre til at spændingsstrukturer og fastlåste reaktionsmønstre blødgøres og frigør nye resurser. Denne proces har en gavnlig indvirkning på en række kropslige lidelser, såsom muskelspændinger og stresshovedpine, og antageligt også på en del psykosomatiske lidelser.
Meditation løser ikke alle problemer der er relateret til stress og helbred. Hvilken effekt Acem-meditation har på en bestemt lidelse, afhænger af det kropslige grundlag, de bagvedliggende årsager, og ikke mindst af graden af regelmæssig udøvelse af meditation. Desuden er meditation ikke først og fremmest et middel til at blive fri for sygdom eller nervøse lidelser, men snarere en vækstbefordrende metode til generelt at forebygge stresslidelser, udvikle personligheden og evnen til erkendelse. Sygdomme som sådan behandles oftest bedre ved en lægelig behandling. Meditationens helbredsmæssige værdi ligger først og fremmest i dens forebyggende potentiale. For alle mennesker - raske, som syge - er meditation en kilde til afstresning, fornyelse og vækst.