Meditation er en stille handling. Med lukkede øjne glider sindet frit og uanstrengt afsted i åbenhed.
Meditation er en stille handling. Med lukkede øjne glider sindet frit og uanstrengt afsted i åbenhed. Man prøver ikke på noget, sindet er spontant og finder selv vej. Sammen med metodelyd, meditationens fokus, sættes en stille proces i gang. Kroppen slapper af, tanker falder til ro.
Meditation gør godt. Anspændthed og uoplagthed slipper lidt efter lidt. Oftest kommer hvile og klarhed ind. Nogle gange løsner opsamlet træthed sig, og man kan glide stille ind i søvn. Samtidig med disse mere åbenlyse virkninger begynder noget andet også gradvist at ske. I de første perioder man mediterer er det næsten umærkeligt. Over længere tid med regelmæssig meditation bliver det klarere, men samtidig mere vanskeligt at sætte navn på, at holde frem og sige »Her er det!« Dette umærkelige kan derfor let overses. Blødt, presser ikke på. Det gribes af den der har et lyttende hjerte. Målbart er det næppe, og fanges af ord og begreber kan det kun delvist - en stille understrøm i tilværelsen.
Vores kultur har specialister i mange ting, men denne side af menneskets muligheder er kun lidt kendt. I de stille, indre processer kommer vi derfor altfor hurtigt til kort.
En mediterende som forsøger at formulere denne side af meditation får ofte ordene til at lyde banale - den der spørger får ligesom ikke ordentligt svar. Heldigvis har meditationen mere konkrete resultater: Noget man altid kan nævne er afspænding, overskud, koncentrationsevne osv. - noget man kan afprøve, undersøge og forske i. At det at give sig hen til stilhed kan gøre os rigere, er en fremmed tanke for vores kultur. Vi er vant til at tænke, planlægge, arbejde hårdt for at nå vores mål. I mange forhold i livet er dette på sin plads. For at gøre en god karriere, må man arbejde. Et godt resultat til eksamen kommer ikke uden evne til effektiv indsats.
Men livet er mere end indsats, præstation og målrettethed. På nogle områder vil sådanne aktiviteter virke ødelæggende. Man kan ikke på samme måde som man arbejder for sin karriere, udvikle gensidig kærlighed og inderlighed, falde i søvn om aftenen eller være i hyggeligt selskab. Her gælder helt andre regler.
Meditation gør op med vores præstationsorienterede samtid. Man bør være regelmæssig, sætte sig ned. Bestemme sig for at opnå særlige mål kan man ikke. Aktive mål i Acem-meditation virker forkludrende. Man skal ikke frem til et bestemt resultat, særlige tilstande o.a., med derimod lade sig føre ind i en proces i bevidstheden. Sindet vender opmærksomheden mod sider det før kun har kendt lidt eller slet ikke. Meditation er grænseoverskridende og nyskabende i retning af ukendte områder.
Hvis man anstrenger sig for at meditere, mislykkes det. Stille aktivitet sammen med sindets egen spontanitet i meditation åbner vej. Det er så ligetil og enkelt at netop dét kan volde problemer.
Vi lever i tiden. Vores intellekt ordner verden i kategorier og begreber. Handling bygger på erfaring, indlæring eller indoktrinering. Fortiden væver sig ind i nuet; fremtiden formes sammen med øjeblikkets beslutninger og valg. Også vores følelser knyttes til noget i tiden barndom, venner, ejendele, sociale kontakter, kriser - historien. Alt ændrer sig, kun lidt står fast.
Meditation begynder her: Tanker kommer og går. Følelser, stemninger og billeder svæver forbi. Ind imellem bliver der stille. God, forløsende stilhed - i slægt med en endnu ufødt morgen.