Hvilke resultater kan udøvere af Acem-meditation forvente på kortere og længere sigt?
Hvilke resultater kan udøvere af Acem-meditation forvente på kortere og længere sigt? Det varierer selvsagt en del, afhængigt af personligt udgangspunkt, motivation, åbenhed for forandring o.lign., men hvis vi ser på virkningerne hos flere mennesker, finder man trods forskelle en del fælles træk.
For at få et overblik over resultaterne af Acem-meditation i forhold til udførelse og aktualisering synes følgende inddeling hensigtsmæssig: I. Direkte virkninger - følger af meditationens specifikke virkningsmekanismer a) kvantitative virkninger b) kvalitative virkninger II. Indirekte virkninger
Vi skal i det følgende se nærmere på hvert af ovenstående punkter, men først skal vi drøfte det som er afgørende for resultater, nemlig: (1) korrekt meditationsudførelse, (2) regelmæssig udøvelse og (3) meditations-psykologisk forståelse som bidrager til hensigtsmæssige tiltag i aktualiseringsfaserne og ellers.
Udfører man ikke meditationsteknikken tilfredsstillende, kan man ikke regne med resultater. Men hvad skal der til for at meditere korrekt? Det er vigtigt at man følger grundkurset. Det giver et solidt udgangspunkt for at lære selve grundinstruktionen i Acem-meditation. Men selvom man kan den, vil anvendelsen af grundprincipperne alligevel ikke altid være en selvfølge på grund af de forandringer der sker som følge af meditationsudviklingen. Dette har intet at gøre med at den mediterende er dum eller glemmer det væsentlige.
Det der sker efter nogle måneders regelmæssig meditation, er nemlig at spændinger og ufærdige sider ved ens personlighed påvirker meditationsudførelsen - uden at man er klar over det. Man registrerer blot at virkningerne af meditationen aftager. I disse faser har man brug for at blive mere bevidst om sin meditation, ellers vil udviklingen oftest medføre at man giver op og stopper. Vil man have fuldt udbytte af Acem-meditation således at det ikke blot bliver en afspændingsmetode, må man på dette tidspunkt forny sit forhold til udførelsen. At meditere er ikke kun at følge en statisk instruktion, men også at blive bekendt med og ændre sine reaktioner i mødet med sider af sig selv som ellers begrænser resurser og udfoldelse.
Ved alle former for meditation er der behov for opfølgning og afklaring hvis man skal kunne bryde grænser. Instruktioner og gode råd er ikke nok alene. Dette er formentlig også grunden til at lærebøger i meditation aldrig har sat gang i større bølger af meditationsinteresse.
Et andet punkt som har betydning for virkningerne af meditation, er ens indstilling og personlige meditationsforståelse. Den afgør hvordan man klarer at møde nye indre forandringer og bestemmer om man mediterer i samklang med metodens principper, og således reducerer meditationens effekt. Den personlige meditationsforståelse kan variere meget - fra det ureflekterede til det mere modne. Den kan være usystematisk, bygge på tilfældige erfaringer og uafprøvede opfattelser. Men den kan også være grundigt systematiseret, nærmest have svar på alt og alligevel forekomme ureflekteret.
Meditationsforståelse kan være af to typer: Enten kan den koncentrere sig om målet for udviklingen, eller den kan sætte fokus på midlerne for udvikling, dvs. selve udførelsen. Den første er målrettet, den anden er procesorienteret.
Det viser sig at alle som lærer meditation har tendens til at henfalde til målrettet orientering. Det kommer blandt andet til udtryk ved at den mediterende er mere interesseret i om det han oplever er det rigtige, eller opnår de rigtige tilstande, end om han udfører meditationen korrekt. Det kan betyde at man søger virkningerne af meditationen under selve meditationen og ikke i livet. Det bliver meditation for meditationens skyld, ikke for livets. Målrettet, tilstandsorienteret meditationsudførelse viser sig at være en blindgyde, og udgør netop noget af den spændetrøje der afskærer mennesket fra nærhed til nuet.
Der er derfor behov for moden gennemarbejdelse og afklaring af ens meditationsforståelse, således at man undgår unødigt at henfalde til målrettet meditation. Det er derfor ikke ligegyldigt hvor man lærer at meditere, og hvor meget man går ind for at lære det. Undervisningsoplægget og den ramme meditationen sættes ind i bidrager til at tilrettelægge grundlaget for ens meditationsforståelse.
Guru-inspirerede grupper har ofte en klar lære om bevidsthedsstadier som altfor let bringer den mediterende bort fra en mental, fri ledighed. Alternativer begrænses, og i stedet bestræber man sig på at opleve det som guru-læreren beskriver. Målrettet meditationsforståelse kan også have andre årsager: usikkerhed, manglende eftertanke, hvor man lærer meditation, personlige tilbøjeligheder, behov for bekræftelse. Målrettet meditationsforståelse vil før eller senere komme på kollisionskurs med den meditative udvikling. Løsningen kan blive at man holder op med at meditere og fastholder sit perspektiv, men det modsatte kan også ske: Man fortsætter med meditation og giver slip på sit ensidige perspektiv. Resultatet bliver da vækst.
Med dette som baggrund vil vi se nærmere på meditationens virkninger.
Hermed menes effekter som direkte følger af korrekt brug af metodelyd og ledighed, altså forandringer under meditationen. De direkte virkninger kan inddeles i to typer: kvantitative og kvalitative.
Kvantitative virkninger kommer hver gang man mediterer, hvad enten det er en enkelt gang, sporadisk eller regelmæssigt. De er meditationsspecifikke, og fremkommer spontant som følge af meditationsudførelsens psyko-fysiologiske indflydelse. Virkningerne
manifesterer sig bl.a. som (a) en grad af muskelafspænding og (b) øget mental ledighed der sædvanligvis indebærer ro i tanke- og følelsesliv. Man gør altså ikke noget som helst for at opnå afspænding i Acem-meditation, men bruger bare teknikken som man har lært den. Afspændingen, fysisk og psykisk, indfinder sig spontant. Spændte muskler løsnes på en stabiliserende måde. Tanker og følelser fra hverdagens begivenheder nedtones for en tid. Acem-meditation gør at man hurtigere får bearbejdet dagens indtryk, kropsligt og mentalt.
Dersom de direkte, kvantitative virkninger ikke er til stede i en eller anden grad, skyldes det sædvanligvis at meditationsudførelsen er utilfredsstillende. Vedkommende har brug for meditationsvejledning. Betegnelsen »kvantitative« om disse virkninger er valgt fordi den mediterende opnår forandringer inden for etablerede rammer af sin personlighed; han bliver (kvantitativt) mere afspændt, mindre urolig osv. Ved kvalitative forandringer sker ændringerne ud over rammen for den mediterende personlighed. Noget nyt bliver tilgængeligt. Der sker et spring som åbner for nye muligheder for vækst.
Det skal tilføjes at i kortere perioder kan muskelafspænding og øget mental ledighed undtagelsesvis føre til større indre uro (meditationens paradoksale virkning). Dette sker ofte forud for kvalitative ændringer, bl.a. kan det forekomme hvis den mediterende aktualiserer tilbageholdte følelser og tanker. En sådan uro er ufarlig, repræsenterer vigtig bearbejdelse og er forbigående. I disse perioder har man gavn af meditationsvejledning, som gør det lettere at mestre uroen.
Det at sådanne ubehagelige episoder udleves, giver mulighed for grundigere afspænding. Selv om den halve time med meditation opleves som urolig i disse perioder, bliver man alligevel afslappet og fornyet. Noget forandres, udgangspunktet er nyt.
Fysiologiske undersøgelser foretaget under meditation, studerer netop kvantitative virkninger. De viser forandringer i kroppens aktivitetsniveau, målt ved puls og iltforbrug. Som helhed viser denne forskning at meditation er befordrende for god afspænding.
Kvalitative virkninger er vigtigere for den mediterende på længere sigt. Denne type virkninger er sjældent aktuelle for nybegynderen. De kommer gerne efter længere tids regelmæssig meditation; ofte tager det
år. Når de kvalitative virkninger gør sig gældende, indtræder de gerne så stilfærdigt i glidende overgange at de kun i ringe grad bemærkes af den mediterende. Virkningen er der til fulde, men det kan være vanskeligt at formulere hvad der egentlig sker.
Der er en sammenhæng mellem hvem vi er, hvordan vi lever, tænker og handler - og hvordan vi mediterer. Meditationsudførelse og livsførelse er to sider af samme sag. Kvalitative ændringer i livsførelse vil indvirke på meditationen, og omvendt: Kvalitative ændringer i meditationsudførelse vil brede sig til de øvrige områder af vores liv.
Kvalitative forandringer drejer sig altså ikke blot om mere eller mindre af tidligere elementer, men om helt nye dimensioner i vores liv som før var utilgængelige. Dette åbner for nye resurser til oplevelse og handling, og medfører personlighedsudvikling.
Det der sker under Acem-meditation, foruden de kvalitative virkninger, er at grundlæggende personlighedstræk, karakterstrukturer, aktualiseres og påvirker udøvelsen af meditationen. I handlingslivet repræsenterer disse træk uudviklede områder og forårsager unuancerede reaktioner. Kvalitative forandringer består i at sindet, ved hjælp af metodelyd, erobrer ledighed på tidligere utilgængelige områder. Kvalitative virkninger åbner desuden nye områder for både kvantitative og indirekte virkninger af Acem-meditation.
I forbindelse med aktualisering kommer der gerne modstand og tendenser til udførelsesfejl eller ændringer i meditationsvaner. Mange bliver uregelmæssige, nogle slutter helt med at meditere. »Efter en tid gav det ligesom ikke noget.«
Desværre mister man samtidig en lejlighed til at bearbejde ufærdige sider af personligheden gennem yderligere meditation. Helt spildt er det dog ikke: Den mediterende som slutter på dette grundlag er alligevel kommet muligheden for bearbejdelse nærmere gennem anden livsudfoldelse.
Men en del arbejder videre med deres meditation. Kvalitative ændringer bliver da resultatet af at mestre aktualiserede problemer i meditationen. Som sidegevinst vil denne mestring følge med ud i parallelle forhold i hverdagen.
Dette henviser til resultater i dagliglivet som følger af at meditere. Indirekte resultater kommer ikke til udtryk under meditationen, men efter. I de fleste tilfælde kan de føres tilbage til meditationens grundige afspænding, men på nogle områder har de deres oprindelse i kvalitative ændringer i meditationsudførelsen.
Indirekte resultater er fx forbedret nattesøvn, større kropslig ledighed, en oplevelse af at fungere mere afstresset, at have større overskud til at arbejde effektivt og i omgangen med andre mennesker, forbedret koncentrationsevne, større udholdenhed, måske en øget evne til medmenneskelig indlevelse og adfærdsændringer.
Indirekte virkninger drejer sig altså om konsekvenser i hverdagen af daglig muskelafspænding og mental ledighed under meditation. Virkningerne vil i nogen grad være resultat af ethvert forhold som kan give en vis daglig afspænding og ro, fx massage, medikamenter, en eftermiddagslur osv. Forskellige metoder kan selvsagt ikke vurderes som ligeværdige, idet mange andre faktorer spiller ind. Afspænding og mental ro efter indtag af opium vil formentlig opleves som mere intenst end under Acemmeditation. På trods heraf vil regelmæssig brug have den uheldige konsekvens at man bliver afhængig, sideløbende med at man nedbrydes både fysisk og psykisk. Massage vil give god muskelafspænding og i mindre grad mental ro, men samlet set et vist øget velvære. Imidlertid vil denne vej næppe give noget grundlag for personlighedsudvikling. Når disse metoder er nævnt her, er det for at belyse hvad der menes med at de indirekte virkninger ikke kun er gælder for meditation, og altså ikke er meditationsspecifikke. De direkte resultater, derimod, er knyttet til selve udførelsen af meditationsteknikken, og er altså meditationsspecifikke.
Meditationens virkninger på det daglige liv betegnes som indirekte virkninger, idet de repræsenterer afledte effekter fra de direkte resultater af såvel kvantitativ som kvalitativ art.
Gennem mental ro og afspænding, virkninger på dagliglivet og kvalitative ændringer i den mentale funktion, hjælper Acem-meditation os til at finde en mere konstruktiv livsretning. Indholdet af dette kapitel er forsøgt opsummeret i en enkel oversigt på næste side. Der kan skrives mere om meditations direkte og indirekte virkninger. Hensigten her er imidlertid at give en kort oversigt.
Oversigt over virkningerne af Acem-meditation:
Resultater under meditation: Resultater udenfor meditation:
(meditationsspecifikke) (ikke meditationsspecifikke)
Kvantitative resultater:
a) Fysisk afspænding a) Øget arbejds- og b) Mental ledighed der koncentrationsevne, sædvanligvis giver øget bedre helse, mindre sindsro søvnproblemer og stressplager b) Sociale forbedringer: øget De kvantitative resultater kontaktevne, friere omgang viser sig spontant i med andre hver meditation når c) Adfærdsændring forudsætningerne om gentagelse af metodelyd og mental ledighed er tilstede.
Kvalitative resultater:
Personlighedsudvikling Indirekte virkninger udtrykker sig kun i dagliglivet. De er Kvalitative virkninger er ikke følger af både kvantitative og aktuelle i begyndertiden, kvalitative virkninger. ofte først efter flere år. De fremkommer i forbindelse med aktualiseringsfaser, og sker gennem kvalitative ændringer i meditationsudførelsen. Ændringerne kan senere brede sig til andre dele af personens liv gennem adfærdsændring.
Acem-meditation kan bearbejde grundlæggende spændinger i personligheden som påvirker oplevelse, beslutning og handling. Rester efter stofmisbrug er ingen undtagelse i denne sammenhæng. Vi skal her kort drøfte emnet.
Helt fra begyndelsen har undervisere i Acem indtaget et klart og utvetydigt standpunkt mod hash og stærkere stoffer. Dette gælder brug af selv beskedne, selskabsprægede doser under veltilpassede former. Standpunktet er ikke dogmatik, men baseret på erfaring. Sådan som vi gennem meditationsarbejdet har lært at forstå det, påfører hash m.v. personligheden væsentlige begrænsninger i mulighederne for personlighedsudvikling. Stofrus synes at udgøre en formende og strukturdannende kemisk erfaring der danner grundlag for karakteristiske aktualiseringsmønstre, særligt præget af tendenser til udflydenhed. Styrke og varighed af brugen af stoffet spiller her en rolle, men der er grund til at fremhæve at selv moderat brug sætter sig hårdnakkede spor. Få andre bearbejdelsesmetoder synes at opfange dette.
Afstandtagen til stof har unægtelig indvirkning på både indstilling og forbrug. Virkningerne af meditation har i mange tilfælde motiveret personer til at opgive stoffer, idet aktualiseringsprocesserne har bevidstgjort hvilke spor brug af stoffer efterlader. I en del tilfælde har Acem-meditation tilført den afspænding, ro og styrke der skulle til for at vælge en alternativ livsstil - foruden de sociale forhold i organisationen som understøtter det samme. Det er også vigtigt at nævne at Acem-meditation har hjulpet personer over eftervirkningerne af stoffer, fx vanskeligheder ved at planlægge tilværelsen, forfølge egne mål, sløvhed og opmærksomhedsflugt, enkelte gange også småparanoide tilbøjeligheder.
Erfaringerne i Acem er gennemgående gjort med personer som magter at opretholde en nogenlunde ordnet tilværelse. Vi har derimod kun ringe erfaring med Acem-meditation som kur mod langvarigt stofmisbrug og dets følger. Imidlertid er det ikke nærliggende at fremhæve meditation som alternativ til det offentlige sundhedsvæsens forsøg på at behandle misbrug. Acem-meditation har sin værdi som vækstmetode.
Næste kapitel handler om meditation og helse. Det belyser sider ved de kvantitative virkninger af Acem-meditation fra et mere klinisk synspunkt. Det efterfølgende kapitel drøfter personlighedsudvikling. Her diskuteres Acem-meditation ud fra en psykologisk forståelse, og processerne ved kvalitative virkninger samt deres indirekte konsekvenser for adfærdsændring belyses.