Skip to main content

Tillæg

Acem-meditation er en enkel teknik til psykisk og fysisk afspænding.

Hvad er Acem-meditation?

Acem-meditation er en enkel teknik til psykisk og fysisk afspænding. Almindelige effekter er bedre søvn, øget tilstedeværelse, mere energi, færre symptomer på stress, samt mindre træthed og færre bekymringer. Blodtrykket kan reduceres hos personer med hypertension. Over tid kan teknikken bidrage til ændringer i personlighedstræk.

Teknikken udføres siddende i en stol med lukkede øjne, sædvanligvis to gange dagligt, 30 minutter hver gang. Teknikken kan også praktiseres mere sporadisk. Den mediterende gentager en metodelyd mentalt uden at anstrenge sig. I løbet af meditationen gøres der intet aktivt for at udelukke tanker, følelser eller andre spontane impulser. Selv om den subjektive opfattelse af Acem-meditation varierer fra gang til gang, føles det almindeligvis godt at meditere.

Psykologer og læger i Acem har udviklet en neutral og ikke-religiøs meditationspsykologi.

At lære Acem-meditation

Acem-meditation er let at praktisere, og instruktionen/undervisningen varetages af kvalificerede undervisere som tildeler en egnet metodelyd og giver vejledning i hvordan man kan håndtere de indre udfordringer i meditationsprocessen. Kurser i Acem-meditation er tilgængelige i de fleste områder på verdensplan. Mange lande, herunder Danmark, har egne Acem centre og undervisere. Acem-meditation kan også læres på retræter, som holdes hvert år i Skandinavien og i andre dele af verden.

For dem der ønsker at udvikle deres meditative praksis, tilbyder Acem videre vejledning på kurser og retræter.

Praktiserer du andre former for meditation?

Praktiserer du en anden form for meditation der bruger en lyd eller et mantra, vil du sandsynligvis synes at overgangen til Acem-meditation er nem. Hvis du tidligere har lært Mindfulness Meditation vil Acemmeditation ofte være en spændende og berigende udbygning af meditationserfaringen.

Mediterende med erfaringer fra andre typer meditation som er begyndt med Acem-meditation synes metoden styrker de langsigtede effekter af regelmæssig meditation.

For mere information, se listen over Acems publikationer på side 100 eller www.acem.dk.

Hvad er Acem?

Acem blev stiftet i Oslo, Norge i 1966 af Are Holen. Acem er ikke et trossystem. Organisationens mål er at hjælpe mennesker til at håndtere stress og til psykologisk vækst.

I Acem er det at undervise i meditation en frivillig indsats som kræver evner og erfaring på et højt niveau. Mange af meditationslærerne og kursuslærerne har et uddannelsesniveau i meditation som kan sammenlignes med erhvervsmæssige kvalifikationer. Det tager flere år at blive kursuslærer.

Meditationslærerne har det primære ansvar for at udvikle Acems meditationspsykologi.

Acems publikationer

Kan købes gennem Acems afdelinger eller på internettet (se acem.dk) Sælges også på Acems kursussteder.

BØGER

Meditasjon på norsk Are Holen (red.). 2. udgave. Dyade forlag, Oslo 1989. Acem-meditation i forhold til idé-, narko-, kultur- og samtidsdebat. (Norsk)

Stress Arbeid Kjærlighet Are Holen (red.). Dyade forlag, Oslo 1997. Resultater af Acem-meditation og metodens kulturelle sammenhæng. (Norsk)

Stilhedens psykologi Are Holen (red.). 6. udgave. Dyade forlag, Oslo 1989. En meditations-klassiker oversat til en række sprog. (Dansk, svensk, norsk, nederlandsk, kinesisk udgave findes)

Bedre hverdag Are Holen (red.). Dyade forlag, Oslo 1984. Foredrag holdt i anledning Acems 15-års jubileum. (Norsk)

God langmeditasjon råd og vink ved retretter i Acem Meditation Are Holen & Torbjørn Hobbel. Dyade forlag, Oslo 2008. Bogen giver nyttig information til alle der ønsker at vide hvordan man kan indrette sig ved langmeditationer på Acem-retretter. (Norsk og engelsk udgave findes)

Våga växa Are Holen (red.). Dyade forlag, Uppsala 2003. Centrale ledere i Acem deler refleksioner om vækst og introspektion, og giver samtidigt Acem-meditation et kultur- og samtidsperspektiv. (Svensk)

Inner Strength The free mental attitude in Acem Meditation Are Holen (red.). 2. udgave. Acem Publishing, Oslo 2007. Den bedste introduktion tilgængeligt på engelsk om langsigtede processer i Acem-meditation. (Engelsk)

Fighting Stress Reviews of meditation research Svend Davanger, Halvor Eifring og Anne Grete Hersoug (red.). Acem Publishing, Oslo 2008. I moderne samfund er yoga og meditation tit brugt for at håndtere stress. I denne bog præsenteres dagens forskning om meditation på en letlæst måde. (Engelsk)

Acem Meditation an introductory companion Are Holen & Halvor Eifring. Acem Publishing, Oslo 2007. Grundlæggende begreber og principper for Acems meditationsteori. (Engelsk)

Acem Meditation Entspannung. Stille. Innere Kraft. Are Holen & Ole Nygaard (red.). Dyade forlag, Oslo 2007. En omfattende samling artikler om Acem-meditation. (Tysk)

Yogaboken Bevegelse og pust Are Holen & Torbjørn Hobbel. Dyade forlag, Oslo 2009. Viser steg for steg hvordan du kan udføre over 60 forskellige øvelser. Mere end 140 billeder. (Norsk)

For kropp og sinn Sigrun Hobbel (red.). Dyade forlag, Oslo 2000. 92 laktovegetariske opskrifter fra et kosthold der har som hensigt at bidrage til meditativ fordybelse. Indeholder også perspektiver på vegetarmad og vegetarisk kostholdslære. (Norsk og tysk udgave findes)

Godt grønt Carl Henrik Grøndahl et al. (red.). Dyade forlag, Oslo 1999. En samling på 122 madopskrifter for laktovegetarisk kost. (Norsk)

Kakeboken Sigrun Hobbel (red.). Dyade forlag, Oslo 2000. Kogebog med 101 fristelser uden æg. (Norsk)

Välgörande vegetarisk Eva Danielsson (red.). Dyade forlag, Uppsala 2003. Vegetarisk madglæde fra Acems kursussted Lundsholm. 145 opskrifter. Svensk tekst. Madordliste for dansk, svensk og norsk. (Svensk)

Verdt å vite om vegetarmat Vibeke Videm. Dyade forlag, Oslo 2010. Dette er bog til at slå op i når du undrer dig og vil vide mere. Bogen er en guldgrube på vegetarer, men også dem der spiser kød og fisk har meget at hente her. (norsk)

Tidsskrifter og magasiner

Dyade – Tidsskrift for Psykologi – Meditation – Kultur – Samfund I en samtid hvor alt går hurtigere og hurtigere, bringer Dyade eftertanke og psykologisk refleksion. Erfaringsgrunden er bl.a. intenst arbejde med Acem-meditation og gruppepsykologi siden 1966. (norsk)

Acem Magasinet Magasin for mediterende på flere sprog (findes bl.a. på dansk, svensk, norsk, nederlandsk)

CD’ER

Oppmerksomhet og erkjennelse i meditasjon Are Holen. Acem Publishing, Oslo 2004. Are Holen drøfter opmærksomhedens rolle i Acem-meditation. (På letforståeligt norsk)

Ledighet i meditasjon Are Holen. Acem Publishing, Oslo 2005. Are Holen drøfter ledighed som nøglebegreb i Acems meditationspsykologi. (Norsk og svensk udgave findes)

Konsentrasjon i meditasjon Are Holen. Acem Publishing, Oslo 2001. Are Holen drøfter den mest almindelige udfordringen i Acemmeditation: tilbøjeligheden til koncentration. (På letforståeligt norsk)

Afspænding – kropsmeditation Øyvind Ellingsen. Acem Publishing, København 2003. Instruktion for kropsmeditation, en enkel afspændingsteknik. Forskellen mellem kropsmeditation og Acem-meditation forklares. (Dansk, svensk, og norsk udgave findes)

Inner Strength: The Free Mental Attitude in Acem Meditation Are Holen. Acem Publishing, Oslo 2007. Are Holen drøfter langsiktede processer i meditation. (Engelsk)

AFSPÆNDING – KROPSMEDITATION (CD)

Kropsmeditation er en enkel teknik hvor man retter opmærksomheden mod vejrtrækning og krop på en åben måde. Den udføres normalt siddende med lukkede øjne og giver god afspænding på 10-15 minutter. Kropsmeditation kan udføres alle steder - også i en pause på arbejdet eller i bus og tog.

Instruktionen i kropsmeditation er udviklet i Acem og bruges på f.eks. på kurser for virksomheder om håndtering af stress. Kropsmeditation er en god måde at prøve, hvad meditation kan give. Med CD’en kan du følge instruktionen på egen hånd og slappe af, når du har lyst.

CD’en giver også information om Acem-meditation, der i tillæg til afspænding også giver dybere spændingsbearbejdelse. Ligheder og forskelle mellem kropsmeditation og Acem-meditation gennemgås.

Har du allerede lært Acem-meditation, kan kropsmeditation være et supplement, som kan bruges til f.eks. at slappe af på steder, hvor der ikke er ro nok til Acem-meditation.

CD’en er på 30 minutter og er på dansk efter dansk bearbejdelse ved bl.a. overlæge Merete Lund Hetland. Den norske originalversion er med læge og professor Øyvind Ellingsen.

CD’en kan bestilles på Acems hjemmeside: www.acem.dk.

Acem International Retreat Centre

Halvorsbøle, Norge

Halvorsbøle ligger en times kørsel fra Oslo i Norge. Centeret ligger på en ås med panoramaudsigt over Randsfjorden. De smukke omgivelser bidrager til en fredelig atmosfære.

Stedet blev tidligere brugt som ramme for den norske regerings årlige finanslovforhandlinger, og blev desuden brugt til forhandlingerne der førte til Oslo-aftalen mellem Israel og PLO i 1993.

Halvorsbøle har tilgang til en charmerende lille sandstrand. En sø kendt for sine gode kanomuligheder ligger tæt på. Et netværk af smalle veje og stier i skoven gør desuden stedet meget egnet for gåture både sommer og vinter.

Deltagere på Acems retræter bor sædvanligvis i enkeltværelse med eget badeværelse og udsigt mod Randsfjorden. Maden på Halvorsbøle er laktovegetarisk, velegnet til lange meditationer. Fælles transport fra Oslo Lufthavn Gardermoen, Oslo centrum eller København kan arrangeres.

Acem Nordic Retreat Centre

Lundsholm, Sverige

Acems nordiske Retreat Centre på Lundsholm ligger på en lille halvø ved søen Mangen, 25 km fra den lille by Arvika, langt fra den travle storbyhverdag.

Stedet er bygget op omkring en gammel herregård. En ny bygning, i traditionel stil, og et antal små charmerende hytter har alle enkeltværelser med egne badeværelser, mens andre bygninger, herunder herregården fra 1850, har enkle men praktiske enkeltværelser og fælles badeværelser. Den nye bygning har en flot sal til møder, meditation og yoga.

Lundsholm byder på rige muligheder for gåture, svømning og kanoture, samt skiture og skøjteture om vinteren. Området er tyndt befolket, med smukke skove og små røde huse som er så typiske for Sverige. Stilheden er kun brudt af fuglesang. Hvis du er heldig kan det være du får et glimt af en hare, elg eller rådyr.

Internettet

Acems hjemmesider

Information om Acem-meditation og Acems aktiviteter i Danmark og i andre lande finder du på www.acem.dk www.acem.com www.halvorsbole.no www.dyade.no

Acem eNews

Acem International’s electronic newsmail keeps you updated with Acem events around the world. It also contains links to articles on the psychology of meditation, as well as interviews with Acem meditators.

Nyhedsmail

Orientering om Acem-aktiviteter i Danmark gennem nyhedsbrev pr. e-mail.

Når du har lært Acem-meditation, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet ved at skrive til [email protected]

Adresser

Acem-kontoret

Kochsvej 26 1812 Frederiksberg C Telefon: 33 222 111 E-mail: [email protected] Bankoplysninger Registreringsnummer: 1551 Kontonummer: 0001455966 Se i øvrigt www.acem.dk