Knud Erik Meyer

Knud Erik Meyer

Meditationslærer i Acem. Lektor i strømningsmekanik ved DTU.

Knud Erik lærte Acem-meditation som 19-årig efter at have set en plakat på universitetet. Interessen havde ligget i baghovedet i flere år, og det var her første gang, at han mødte en solid og erfaringsbaseret metode til meditation.

Han har siden arbejdet med næsten alle funktioner i Acem Danmark og har i dag ansvar for kontoret i København. Han sidder i Acem Danmarks ledelse, holder en række kurser og leder retræter.

I sit arbejde på Danmarks Tekniske Universitet forsker Knud Erik blandt andet i miljøvenlige løsninger til energiproduktion og laver grundforskning i turbulente strømninger. Han trives med at undervise studerende og vejlede ph.d. studerende, og har her stor glæde af erfaringerne fra engagementet i Acem.

Acem-meditation er for Knud Erik et fundament til at hvile i sig selv og hente ny energi. Meditation giver også en meget praktisk og samtidig fundamental indsigt i psykologi. Endeligt er det meget engagerende at bruge meditation til at forstå og hjælpe andre mennesker.

 

Kommende kurser