Overlæge og professor Merete Hetland er en højt respekteret kapacitet i gigtmiljøet. Hun har et særligt sted, hun søger hen, når hun har brug for at koble af og hente kræfter. Da hun var 19 år, lærte hun Acem-meditation, og det har været en fast del af hendes mentale repertoire siden.
Som barn havde Merete Hetland børnegigt og har i dag svær artrose i begge knæ. En levet erfaring, hun trækker på, når hun sidder over for sine patienter.
"Erkendelsen af, at jeg ikke kan det samme, som jeg kunne engang, er selvfølgelig forbundet med både tab og sorg. Det kræver, at jeg er i stand til at finde nye veje til at gøre de ting, jeg holder af – på trods af smerterne."
Meditation vasker tavlen ren
Merete Hetland har et særligt sted, hun søger hen, når hun har brug for at koble af og hente kræfter. Da hun var 19 år, lærte hun at meditere, og det har været en fast del af hendes mentale repertoire siden.
”Altså, det er ikke noget med en guru eller noget. Acem-meditation er en seriøs teknik, der er udviklet af en læge, og som har en bevist effekt,” tilføjer hun hurtigt, før hun fortæller om den vane, hun betegner som en ”enormt vigtig del” af sin hverdag.
I sengen, i sofaen eller i den store, gule øreklapstol i stuen sætter hun sig behageligt til rette med lukkede øjne. Indvendigt gentager hun for sig selv en neutral lyd igen og igen. En lyd, der får hjernen og kroppen til at slappe af. Her lader hun strømme af tanker, stemninger, indtryk og følelser passere. Uden at forsøge at styre eller kontrollere dem, lader hun dem komme og gå.
”Det er en fantastisk måde at få vasket tavlen ren på og til at få kontakt med de ressourcer for ro og accept, som vi alle har i os et sted derinde. Når jeg bliver ramt af min sygdom, bliver jeg selvfølgelig ked af det ligesom alle andre. Men meditationen giver mig et indre ståsted, hvor jeg har et andet perspektiv. Et roligt sted, som er anderledes end det, jeg ud fra min psykologi let kunne kommet ind i af stemninger,” forklarer hun.
Vil du lære at meditere?
Vi har oprettet ekstra grundkursus i weekenden 8.-9. juni.
Passer det ikke? Se flere kurser her
Bløde mellemveje og velvalgte kompromiser
Merete Hetland leder lidt efter ordene, før hun fortsætter. ”Altså, der er nogle ting, man kan kæmpe imod og forandre. Og så er der andre ting, som f.eks. smerterne ved at have gigt, som du ikke kan ændre ret meget på. Dér bliver jeg nødt til at sige til mig selv: De der dårlige knæ, det er mine knæ. Dem skal jeg følges med. Og så må jeg på en eller anden måde få det bedste ud af dem.”
Uddrag fra Tidsskriftet Ledsager, nr. 2, 2024. Tekst: Milla Mølgaard, Foto: Jesper Westley.
Læs hele artiklen her: